Ophavsret generelt
En række organisationer har udgivet en folder om ophavsretten. Få et hurtigt overblik over hvad ophavsret er, hvordan den fungerer og hvorfor den er vigtig.
Loven om ophavsret beskytter ophavsrettigheder. De hører til de såkaldte immaterielle rettigheder. Andre immaterielle rettigheder findes i patentloven, mønsterloven og varemærkeloven, som beskytter henholdsvis opfindelser, mønstre og varemærker.
Hvem har ophavsret?
I loven om ophavsret står der ganske enkelt, at den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket. Der skal således ingen mærkning eller registrering til. Ophavsretten tilhører den, som skaber værket. Det kan fx være et musikværk, et filmværk, et sceneværk eller et fotografisk værk.
Retten er en personlig ret, som opstår hos ophavsmanden – den fysiske person – når værket skabes. Juridiske personer som selskaber kan erhverve rettighederne ved aftale mv. Se nedenfor om overdragelse af rettigheder.
Ophavsmanden har i henhold til loven en eneret til at råde over sit værk på to grundlæggende måder: dels ved at gøre det tilgængeligt for almenheden og dels ved at lade fremstille eksemplarer af værket. De to måder dækker rent faktisk alle relevante udnyttelsesmåder.
I samfundets interesse – økonomiske værdier
Samfundet har interesse i at beskytte den individuelle ophavsret. At ophavsmanden (og producenten) får økonomisk vederlag for udnyttelsen af rettighederne – giver såvel de kreative som investorerne incitament til at udbrede værkerne – der kommer gang i hjulene.
Ophavsrettigheder har i dag stor økonomisk betydning. Man antager, at ophavsrets relaterede områder udgør 2-3% af bruttonationalproduktet.
På den anden side har samfundet også en interesse i, at ophavsmandens rettigheder ikke er helt uindskrænkede. Der er i loven forskellige undtagelser fra ophavsmandens eneret.
Det er f.eks. under visse betingelser tilladt at citere fra et beskyttet værk og der i loven givet mulighed for forskellige udnyttelser (til blinde og døve o.m.fl.) mod en fastsat vederlæggelse, som den enkelte ikke har indflydelse på – såkaldte aftalelicens- og tvangslicensordninger.
Video om Rettighedssystemet:
