(Aflyst – udsat til et senere tidspunkt) Gratis kursus for medlemmer af FAF – Udfordringer ved opstart af egen virksomhed

Tænker du på at starte som selvstændig eller har du allerede kastet dig ud i det? Faldgruberne er mange og de administrative forpligtigelser ligeså.

Få svar på dine spørgsmål til dagpengesystemet og få en introduktion til de regnskabs- og skattemæssige forhold du bliver nødt til at forholde dig til.

På kurset vil der både være oplæg fra FTF-A og en revisor med erfaring i rådgivning af selvstændige filmarbejder.

Aftenen har til formål at afmystificere nogen af de administrative udfordringer ved at begynde som selvstændig/regningsskriver og give et overblik over hvilke praktiske overvejelser, det er vigtigt at gøre sig.

 

Målgruppe

Kurset retter sig til dig, som overvejer at starte selvstændig

virksomhed eller som allerede er i gang og har brug for at få genopfrisket eller vide mere om, hvordan skatte- og a-kasseregler kan have indflydelse på at være selvstændig inden for det

kunstneriske område.

Forudsætninger

Ingen

Tid og Sted

Onsdag d. 30. september kl. 18.30 – 21.00 i FAF, Kgs. Nytorv 21B, 3. sal, 1050 København K

Underviser

Fra FTF-A deltager konsulent Mads Tjustrup, som i mange år har undervist kunstnere i selvstændig virksomhed og a-kassen.

På regnskabs- og faktureringsdelen underviser Peter Bechlund fra firmaet Markman og Bechlund. Firmaet har specialiseret sig i revision, regnskab og forretningsservice til små og enkeltmands virksomheder.

Tilmeldingsfrist 21. september.

Pris Kurset er gratis. Kun for medlemmer af FAF.

Deltagerbegrænsning 10 personer

 

Archives by Month

Archives by Subject

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×