fbpx

Stress håndtering

Tors. den 19. feb. 2015

kl 17.00-20.00

Stress håndtering

Få redskaber til og træning i at håndtere arbejdsmæssig stress. Du får teoretisk forståelse, selvindsigt samt psykologiske, samfundsmæssige og konkrete/relevante branchemæssige indfaldsvinkler til at forebygge, tackle og håndtere stress.

Grænsen for, hvornår vi føler os stresset samt forskellige måder at håndtere stress på er individuel. Måden vi håndterer eller tackler stress på kaldes for coping eller mestring. Hvis ikke vi formår at cope, dvs. tackle eller håndtere stressfyldte situationer og bringe kroppen tilbage i balance, så kan stress føre til alvorlige helbredsproblemer.

På kurset træner du dine kompetencer og tilegner dig nye i forhold til at forstå og løse stress og stresssymptomer.

Derudover vil der være introduktion til og praktiske øvelser i en række grundlæggende temaer i stresshåndtering:

• Stresssymptomer

• Valg, principper og ændret adfærd

• Stresshåndtering og ro.

Der findes ikke én universalløsning som gælder for alle. En del af arbejdet i forhold til stresshåndtering består i at finde frem til de metoder og teknikker, som fungerer bedst for netop dig. Kurset tager derfor udgangspunkt i din egen situation. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, refleksion, dialog samt øvelser/træning med udgangspunkt i egne erfaringer.


Målgruppe

Medarbejdere i film og tv-branchen.


Tid og sted

Torsdag den 19. februar 2015, kl. 17-20

FAF, Kgs. Nytorv 21B, 3. sal, 1050 København K

Underviser

Dennis Albrethsen uddannet cand.psych.aut. fra Københavns Universitet, folkeskolelærer, stuntman/stuntkoordinator og bac. i film og medievidenskab. Dennis Albrethsen har gennem en lang årrække, beskæftiget sig med praktisk psykologisk/pædagogisk arbejde, supervision af faggrupper og enkeltpersoner samt coaching af erhvervsledere og eliteidrætsfolk mv. Dennis har i erhvervet som psykolog blandt andet trukket på sin store erfaring fra kampsporten og sine mange år som stuntmand/stunt-koordinator i ind og udland på en lang række af Danmark´s største film og tv produktioner.


Tilmeldingsfrist

Mandag den 19. januar 2015 kl. 12.
Meld dig til på: faf@filmtv.dk

Pris
300,- for medlemmer/600,- for ikke-medlemmer

(inkl. en sandwich)


Deltagerbegrænsning
10 personer

 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×