fbpx

Kend din overenskomst og forstå din kontrakt

Tirsdag den 15. november 2022

Kl. 18-21

Kend din overenskomst og forstå din kontrakt

Kan du også blive forvirret over, hvad dine forpligtelser og rettigheder er jf. din overenskomst? Og hvordan gennemskuer man lige, om kontrakten følger overenskomsten, og i det hele taget er, som den bør være?

Disse spørgsmål – og mange flere – tackler vi tirsdag den 15. november 2022, når FAF’s chefjurist Noomi Rappeport afholder kurset ’Kend din overenskomst og forstå din kontrakt’.

Tag gerne din kontrakt under armen, når vi gennemgår Fiktionsoverenskomsten og de typiske kontraktforhold, man bør være opmærksom på.

Der bliver tid til at stille spørgsmål, og vi kommer bl.a. ind på de henvendelser, vi ser flest af i FAF:

  • Hvornår er der tale om henholdsvis rejsetid og transporttid?
  • Hvornår er man berettiget til overtidsbetaling og hvornår skal man afspadsere?
  • Hvornår skal frokosten afholdes?
  • Hvilket tillæg skal man have for forskudt arbejdstid?
  • Kan man sige nej til overarbejde ud over 8 timer om ugen?
  • Kan man som runner rykke fra en løngruppe til en anden

Målgruppe

Kurset er for alle udøvende faggrupper i branchen, som ønsker en bedre forståelse for overenskomst- og kontraktforhold. Selvstændige fakturaskrivere er også velkomne.

Tid og Sted

Tirsdag den 15. november 2022 kl. 18 – 21 i FAF’s lokaler på Kgs. Nytorv 21 B, 3. sal, 1050 København K

Undervisere

Chefjurist Noomi Rappeport. Noomi har mange års erfaring som jurist i fagforeningsverdenen.

Pris 

Kurset er gratis, og er kun for medlemmer af FAF.

Der vil være forplejning i form af sandwicher og drikkevarer.

Deltagerbegrænsning 

Max 24 deltagere efter først-til-mølle princippet.

Tilmeld dig på faf@filmtv.dk med navn og medlemsnummer senest den 8. november.

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×