fbpx

Fremdrift i forhandlingerne om FAFs Fiktionsoverenskomst

Forhandlingerne med Producentforeningen har nu stået på i en måned. Og nu er der endelig fremdrift. Der er stadig meget at forhandle omkring, men fremdriften betyder, at vi vil fortsætte kampen og er derfor indstillet på at forlænge forhandlingsperioden frem til d. 6. februar 2022. Det betyder, at også den midlertidige forlængelse af den nuværende overenskomst inklusiv lønstigningen på 2,5 pct. bliver forlænget til d. 6. februar.

Fra begyndelsen af har det været FAFs udgangspunkt, at en ny overenskomst på fiktionsområdet skal forbedre arbejdsmiljø og -vilkår på de danske produktioner. Det skyldes, at vi ved, at mange af vores medlemmer har svært ved at opretholde en rimelig work/life-balance. Selvom forhandlingerne er hårde – og har trukket ud – er dette stadig et kardinalpunktet for FAF. Vi skal stå sammen og kæmpe for bedre forhold.

Hverken FAF eller Producentforeningen ønsker at stå uden en overenskomst og ordnede forhold. Og den indstilling er vigtig i forhold til de videre forhandlinger.

Da Forligsinstitutionen stiller som krav, at forhandlingerne forløber i tillid og fortrolighed, kan vi ikke fortælle om konkrete nedslag i forhandlingerne. Vi håber, at der snart vil være opnået et resultat, som siden vil blive sendt til urafstemning blandt FAFs medlemmer.

 

 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×