Indkaldelse til generalforsamling i FAF 24. november 2021

Indkaldelse til generalforsamlingen i FAF 24. november 2021 kl. 18:30

Der indkaldes hermed til generalforsamling i FAF 24. november 2021 kl. 18:30. Grundet COVID-19-situationen foregår generalforsamlingen både fysisk og

online via konferenceplatformen Zoom. Mødematerialet og Zoom-link fremsendes forud for generalforsamlingen.

 

Vær opmærksom på, at FAF bruger afstemningsbureauet Assembly Voting til at gennemføre afstemningen, og at afstemningen kun vil være elektronisk i år.

Således vil der lørdag den 6. november 2021 blive udsendt en mail med instruktioner til stemmeberettigede medlemmer fra Assembly Voting, som skal bruges

i forbindelse med afstemningen. Så tjek evt. dit spamfilter.

 

Der skal vælges 6 medlemmer til bestyrelsen blandt de 6 opstillede kandidater.

De 5 kandidater der modtager flest stemmer vælges for en 2 årig periode, mens den kandidat der får færrest stemmer vælges for en 1 årig periode.

 

 

De 6 kandidater er:

 

Anders Knudsen, Belyser

Jeg har arbejdet med lys i filmbranchen i 7 år. Jeg er altid på set, så jeg ser det som en styrke, at jeg ser hvad der foregår på set og kan tage det med til bestyrelsen.

 

Kenneth Sand TV-fotograf

Jeg vil arbejde for, at FAF er mere synlig i mediebilledet, på locations og i selskaberne. Kulturarbejdere skal have ordentlige arbejdsforhold.

 

Kristine Maj de Neergaard Production designer

Jeg vil arbejde for et bedre arbejdsmiljø i hele branchen og i høj grad for Art department. Der skal være klare retningslinjer og et forbedret samarbejde mellem afdelingerne.

 

Fie Ørnsø  Line producer/produktionsleder indenfor animation/post

Jeg har siden 2001 været vidt omkring i div. produktions- og post-roller på kødfilm, animationsfilm og tv-serier, vfx, cgi, reklame og kortfilm. Markedsføringsøkonom m. speciale

i Filmbranchen 2005-2007. Super16 #6: 2009-2012. Valgt til repræsentantskabet i 2013 for post og animation, som suppleant i bestyrelsen fra 2014, valgt ind i 2015 og som

næstformand fra januar 2017.

 

Johannes Rose Tonemester

Som en del af bestyrelsen vil jeg gøre mit bedste for at fremme FAFs rolle og betydning i vores branche. En organisation som FAF, der repræsentere de danske filmarbejdere,

bør have mere indvirkning og gå forrest når det handler om, hvad vi medlemmer ønsker af branchen.

 

Michael ”Tøt” Christensen Keygrip

Jeg har været i branchen i over 25 år, og har efterhånden prøvet det meste. Men alligevel er vi nu i en tid, hvor vi prøver ting for første gang, og som jeg ser det, bliver vi nødt til

at stå sammen, så folk ikke går ned med stress, men kan blive i branchen.

 

De  6 kandidater med billede og tekst vil også kunne ses på FAFs hjemmeside i valgperioden.

 

Den sidste frist for indsendelse af medlemsforslag til generalforsamlingen er den 10. november 2021. Medlemsforslag skal indsendes til faf@filmtv.dk

 

FAF´s anbefalinger til Medie- og filmaftalerne 2021-2023

FAF har den 10. november 2021 foretræde for Folketingets Kulturudvalg, fordi FAF vil fortælle alle udvalgets medlemmer om vores medlemmers oplevelse af specielt

arbejdsmiljøsituationen. Derfor indgår repræsentanter for dem som underskrev brevet til Producentforeningen om det dårlige arbejdsmiljø også i delegationen.

FAF bestyrelse har netop vedtaget vedlagte anbefalinger til genforhandlingen af Medie- og filmaftalerne 2021-2023, som er fremsendt som bilag til mødet med Folketingets

Kulturudvalg. Forhandlingerne forventes at gå i gang efter kommunalvalget den 16. november 2021.

 

 

 

 

 

 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×