fbpx

Medlemsinformation 20. december 2024

 

FAF afventer en forlængelse af Fiktionsoverenskomsten

Det kan nu ikke længere nås at indgå en ny fiktionsoverenskomst inden nytår. Derfor afventer FAF nu Producentforeningens udspil til, hvordan Fiktionsoverenskomsten kan forlænges med en lønregulering.

Det sker efter konstruktive drøftelser med Producentforeningen i Forligsinstitutionen i går, torsdag, som dog ikke førte til gennembrud i forhold til løn og varighed af overenskomsten.

Drøftelserne har dog ført til, at en del enkeltområder er faldet på plads, men der er stadig lang vej igen. Det skyldes fortsatte uenigheder dels om størrelsen på lønstigningen samt overenskomstens varighed. Disse store knaster skal ryddes af vejen, før overenskomsten vil blive sendt til urafstemning hos dig og de øvrige FAF-medlemmer.

Parterne har aftalt en møderække i januar som afsluttes den 3. februar 2025 med en forhandling, hvor Forligsmanden deltager. Og for at skabe ro om forholdene i den tid, bliver den nuværende fiktionsoverenskomst forlænges med en aftale om løn.

Forhandlingerne foregår fortsat i regi af Forligsinstitutionen, som af hensyn til fremdrift og tillid stiller krav om fortrolighed i forhandlingerne. Derfor er der v89/8isse begrænsninger i forhold til, hvad FAF er tilladt at oplyse, men vi holder dig selvfølgelig orienteret om processen, som det er muligt.

Og i tilfælde af, at overenskomstforhandlingen går i stå, vil bestyrelsen selvfølgelig orientere dig og evt. indkalde til et stormøde.

 

FAF siger nej: For mange arbejdstimer for børnene

FAF har i mange år presset på for, at børn og unge skal have ordnede vilkår i Film- og TV-branchen, selvom hverken FAF eller andre forbund organiserer unge under 18 år.

Og ved indgåelsen af den nuværende Filmaftale krævede Kulturministeren så, at der skal være ordnede forhold for børnene i branchen. Det betyder bl.a., at det fra den 1. januar 2025 er Arbejdstilsynet, der udsteder arbejdstilladelser til unge under 13 år.

Kulturministerens krav betød, at DR, TV2 og Producentforeningen besluttede at udarbejde et udspil til fælles retningslinjer før der skal lovgives på området.

På lige fod med andre foreninger har FAF deltaget i dette arbejde. Men på trods af, at FAF vedholdende har påvirket udformningen af retningslinjerne lykkedes det ikke at få indskrevet en skånsom og rimelig maksimal arbejdstid for især børnene under 13 år. Fx vil børn på 7 år kunne arbejde 31 timer om ugen.

Derfor valgte FAFs bestyrelse til allersidst at afstå fra at underskrive dokumentet.

FAFs forpersonskab udtaler:

“FAFs bestyrelse anerkender, at retningslinjerne for børn og unge i branchen indeholder mange fremskridt på området og er et flot stykke branchearbejde. Bestyrelsen i FAF kan dog ikke forlige sig med det antal arbejdstimer, som børnene vil kunne komme til at arbejde, hvis Arbejdstilsynet følger retningslinjerne.”

FAF vil fortsat følge og bidrage til arbejdet med at sikre børn og unges forhold, men er ikke medunderskriver på denne udgave af retningslinjerne.

Du kan finde pressemeddelelsen og retningslinjerne her.

Glædelig jul!

Så er der kun tilbage at ønske dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Med venlig hilsen
Forpersonskabet i FAF

Ps. FAFs sekretariat holder lukket fra den 23. december 2024 og er tilbage mandag den 2. januar 2025.

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×