Medlemsinformation 4. september 2026

Opfølgning på voldgiftskendelsen for foto mv. gruppen

 

Det er dejligt at opleve de mange positive tilbagemeldinger på FAF´s resultat i Voldgiftskendelsen og at der kommer nye medlemmer, som gerne vil være en del af FAF fællesskabet og modtagelsen af rettighedsmidlerne.

 

Siden FAF offentliggjorde resultatet af voldgiftskendelsen, har sekretariatet fået mange henvendelser om hvornår rettighedshaverne modtager de indefrosne midler fra Copydan.

 

Vi kan oplyse, at Copydan er ved at udregne fordelingerne til foreningerne og Coydan ved godt, at vi er klar til at trykke på udbetalingsknappen, så snart FAF har modtaget midlerne. I første omgang udbetales der til fotograferne, som tidligere har lagt deres dokumentation op for bevaret rettigheder til de viste udsendelser.

 

Der kommer også henvendelser fra medlemmer og ikke medlemmer i de øvrige rettighedsgrupper for foto mv. puljen. Vi arbejder derfor på at få oprettet et område i FAF´s registreringssystem Retsys, hvor Tone/lyd, klip, lys og VFX kan lægge deres kontrakter op til godkendelse.

 

Der er fortsat mulighed for at melde sig ind og få hjælp til at sikre sig rettighedsmidler og fremskaffe de nødvendige Copydan forbehold.

 

Det er aldrig for sent at melde sig ind i FAF og få del i goderne, se her Bliv medlem

 

Din kompetenceudvikling – det drejer sig om fremtiden

 

FAF´s bestyrelse har fokus på, at den teknologiske udvikling er i en stærk udvikling som påvirker alle i vores audiovisuelle branche. Derfor er det blevet besluttet at øge støtten fra FAF puljen.

 

Alle medlemmer med 1 års anciennitet kan nu ansøge årligt om en bevilling på 6.000 kr. imod tidligere 5.000 kr. for A-medlemmer og på 3.000 kr. imod tidligere 2.500 kr. for elever. Søg her FAF-Puljen – FAF(filmtv.dk).

 

Her i efteråret medfinansierer FAF alle kurser på Filmskolens efteruddannelse, med

50% rabat for FAF medlemmer. Det drejer sig om bl.a. om:

 

 

Kurset ”Mesteren som mellemleder” der var overtegnet med FAF´ere i 2025, genudbydes.

 

Kursusindholdet er specielt designet til de mange FAF´ere der varetager en A-funktion, er ledere i produktionsafdelingen, eller en af dem som står lige foran at skulle prøve mellemledelse for første gang.

 

Kurset koster 12.000 kr. og med 50% rabat fra FAF, så kan en bevilling fra FAF-puljen dække de sidste 6.000 kr., hvormed kurset er fuldt finansieret.

 

Benyt dig af muligheden for at blive opkvalificeret nu, mens der er ledige pladser.

 

Du kan også ansøge om midler til efteruddannelse fra de 3 mill. kr. der årligt er afsat i Filmaftalen til hele branchens kompetenceudvikling. Noget særligt ved ordningen er, at du også kan søge om lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, mens du efteruddanner dig.

 

Læs mere om ordningen her: Pulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling | Det Danske Filminstitut (dfi.dk)

 

FAF genforhandler overenskomster for Reklamefilm og for Kort- og dokumentarfilm

 

Reklamefilmsoverenskomsten skal fornyes efter at den har være gældende siden 2024 – og nu er det FAFs klare mål, endeligt at få overenskomstdækket Produktionsafdelingen. Det lykkedes vi ikke med sidst vi forhandlede.

 

Derfor har vi brug for din hjælp, så vi kan være bedst muligt klædt på i forhandlingerne. Du kan hjælpe til ved at besvare FAF´s spørgeskemaundersøgelse, der udsendes snarest. Spørgsmålene omfatter både løn og arbejdsforhold for alle som arbejder på reklamefilm. Derudover er der nogle særlige spørgsmål, som kun omfatter produktionsafdelingen.

 

Forhandlingsdelegationen har brug for en så høj svarprocent som muligt, så forhandlerne har de mest valide data når vi sidder ved forhandlingsbordet med producenterne.

 

Kort- og dokumentarfilmsoverenskomsten er blevet opsagt og FAF har sammen med Producentforeningen igangsat forhandlinger der i første omgang skal præcisere arbejdsformerne.

 

Både begreberne “Dokumentarfilm” og “kortfilm” samt arbejdsformerne inden for området har udviklet sig siden overenskomsten blev indgået, hvorfor der er brug for nytænkning af arbejdsvilkårene. Vi vil have regler, der afspejler virkeligheden.

 

Ved at opsige overenskomsten inviterer vi Producentforeningen til at videreudvikle vores samarbejdet om produktion af kort- og dokumentarfilm, fra bunden.

 

Vi holder jer løbende orienteret og trækker på relevante ressourcepersoner – så vi sammen med branchen kan nå frem til det bedst mulige resultat.

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×