
Pizza-aften for talspersoner og arbejdsmiljørepræsentanter
Vil du gerne tage aktivt del i trivslen på din arbejdsplads og være en betroet kollega der kan hjælpe, når det er svært?
Ønsker du at være bindeled mellem kollegaer og ledelsen, eller medvirke til at arbejdsforholdene er ordentlige og forsvarlige?
Og kan du godt lide pizza?
Så kom med, når FAF den 16. marts 2023 klæder dig på til hvervet som talsperson og arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad end du overvejer at stille op, allerede er blevet valgt som talsperson eller arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads eller blot er nysgerrig på arbejdsforhold generelt – kan du tilmelde dig kurset.
Vi gennemgår rollerne som talsperson og arbejdsmiljørepræsentant, hvad man bør vide og hvordan man skal forholde sig til rollen som bindeled.
Vi gennemgår også Talspersonhåndbogen, et redskab til at kunne navigere i Fiktionsoverenskomstens regler og paragraffer.
Der vil være rig lejlighed for at stille spørgsmål baseret på jeres egne konkrete erfaringer, og chefjurist Noomi Rappeport vil gå i dybden med nogle af de henvendelser, hun typisk får:
- Hvad fylder typisk i dagligdagen på set?
- Hvordan håndterer man en henvendelse fra en kollega – og er det muligt at undersøge situationen nærmere?
- Hvor kan man søge viden og sparring?
- Hvad kan et medlemskab hos FAF i den forbindelse bidrage med?
Målgruppe
Kurset er for alle, der udøver eller er nysgerrige på hvervet som talsperson eller arbejdsmiljørepræsentant.
Tid og Sted
Torsdag den 16. marts 2023 kl. 18 – 21 i FAF’s lokaler på Kgs. Nytorv 21 B, 3. sal, 1050 København K
Undervisere
Sekretariatschef René Høyer Jørgensen og chefjurist Noomi Rappeport.
Pris
Kurset er gratis og er kun for medlemmer af FAF.
Der vil være forplejning i form af pizza og drikkevarer (vand/sodavand/øl).
Deltagerbegrænsning
Max 24 deltagere efter først-til-mølle princippet.
Tilmeld dig på faf@filmtv.dk med navn og medlemsnummer senest den 15. marts.