fbpx

FAF’s historie

the-night-visitor-movie-poster-1971-1020227962

Salem, come to supper alias The night visitor

I 1969 kom en amerikansk filmproduktion til Skandinavien. Det var en periode, hvor mindre amerikanske film der ikke kunne slå igennem Hollywood-systemet, søgte til Europa, fordi arbejdsforholdene endnu ikke var så regulerede.

”Salem, come to supper” var en af disse produktioner.

Laterna Film havde gode internationale forbindelser og blev den danske entreprenør / co-producent.

En normal kontrakt lød på 60 timer om ugen, uden det dog var defineret, hvad der skete efter de 60 timer.

Producer var Mel Ferrer, mere kendt som skuespiller, instruktøren var Laslo Benedek fra Ungarn, ellers var holdet dansk/svensk.

Skuespillerne var engelske og skandinaviske. Trevor Howard, Max von Sydow, Liv Ullmann, Per Oscarsson og mange andre fremragende skuespillere.

Salem (Max von Sydow) var blevet uskyldig dømt for et mord. Han bliver anbragt i et fængsel (Varberg fæstning), som det lykkedes ham at flygte fra, dræbe
den skyldige og vende tilbage til sin celle, uden at nogen opdagede det.

Filmen blev optaget om vinteren i og omkring Varberg samt på locations og studie i Danmark (Nærum og Lyngby).

Det var en usædvanlig kold vinter med ned til 25 graders frost i Varberg.

Alle biler havde snekæder og træskostøvlerne var stadig våde, når man tog dem på om morgenen.

Dagene var lange, og holdet blev mere og mere møre og trætte. Stemningen var tilspidset, og Mel Ferrer havde mere talent som skuespiller end som producer.

Til sidst skete det helt usandsynlige på en filmoptagelse: Holdet truede med at strejke!

Der var nogle krisemøder og det endte med, at kontrakterne blev reguleret, så holdet fik en vis betaling for arbejdet ud over de 60 timer om ugen.

Efter denne produktion mente flere, at det var på tide, at filmarbejdere organiserede sig. Dette blev kimen til dannelsen af FAF, som så sin begyndelse i 1. maj 1970.

 

 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×