Sminkør
Hvad laver en sminkør?
En sminkør eller makeupartist er som oftest freelanceansat på spillefilm, tv, teater, reklamer og mode. Nogle er specialiseret indenfor special effect makeup, og andre indenfor skønhed eller periode makeup.
Derudover kan de fleste sminkører i Danmark også style, designe eller klippe hår, enten med baggrund som frisør eller som autodidakt.
Hvad laver du lige nu som sminkør?
Lige nu er jeg tilknyttet som makeupartist på bl.a. Go morgen og Go aften Danmark, og på Tv-Midtvest, som frisør og make-up rådgiver for værterne. Derudover bliver jeg freelanceansat på diverse opgaver indenfor tv, her i blandt Natholdet på Tv-2. Derudover sminker jeg også til pressebilleder, musikvideoer, modeshows som også indebærer hårstyling.
Hvorfor er du medlem i FAF?
Jeg er medlem af FAF for at stå stærkt, hvis mine arbejdsgivere ikke overholder tariffer og regler. Det er en god støtte at have i ryggen, hvis jeg på et tidspunkt skulle få brug for hjælp. Derudover vil jeg gerne støtte foreningen.
Lili Malene Rasmussen, Sminkør