Hvorfor blive mentee?

Hvorfor blive mentee?

En mentee skal ansøge om at få tildelt en mentor og skal opfylde følgende:
være medlem af FAF have en konkret udfordring som vedkommende ønsker sparring på turde sætte sin tvivl og sine dilemmaer i spil i samtalerne med mentor ønske at udvikle sig fagligt og personligt.


Mentorordning for nyuddannede:
Er man ny på arbejdsmarkedet, er der mange ting, man ikke ved noget om. Hvordan gebærder man sig på en arbejdsplads? Hvordan forholder man sig til pres og store forventninger? Hvordan undgår man at gå ned med stress? Hvad skal man gøre for at fremme sin karriere?

Spørgsmålene er mange, når man er nyuddannet og har brug for en skulder at læne sig op ad.

Mentorordning for selvstændige:
I det øjeblik man bliver selvstændig, rejser det ene spørgsmål sig efter det andet. Hvordan er det lige med skatten? Hvordan sælger man sig selv? Hvor opsøgende skal man være? Er en hjemmeside nødvendig? Hvor meget skal man investere? Hvordan sikrer man sig mod dårlige betalere?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som en mere erfaren kollega formentlig kan give gode råd om.

Mentorordning for A-funktioner:
Som ny i en A-funktion har man bevist sit værd rent fagligt, men der er masser af andre ting, man skal forholde sig til. Man er pludselig ansvarlig for en afdeling. Man skal medvirke til at hyre folk til afdelingen. Man skal forholde sig til budgetter og udgifter. Man skal med andre ord være leder af en afdeling med alt, hvad det medfører: Arbejdsplanlægning, udførelse, trivsel, de kritiske samtaler og den løbende dialog med afdelingens personale. Man befinder sig således i en mellemleder-rolle, hvor man skal forholde sig til både produktionsafdeling og ens egen afdeling.

Find ansøgningsskema til at få tildelt en mentor HER

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×