fbpx

Overenskomstdækket

Pension og arbejdslivsforsikringer – for dig der er ansat under overenskomst

 

Til dig med overenskomst: En pensionsordning med fokus på din tryghed

Som medlem af FAF og ansat under en overenskomst med Producentforeningen får du automatisk en pensionsordning hos PFA. Ordningen er skabt til at sikre dig og dine nærmeste økonomisk, hvis livet tager en uventet drejning.

Du bliver udover pensionsordningen omfattet af nedenstående arbejdslivsforsikringer: 

  • PFA Erhvervsevne: Økonomisk støtte, hvis du ikke længere kan arbejde på grund af sygdom eller skade.
  • PFA EarlyCare: Hurtig hjælp og støtte, hvis du oplever tegn på stress, overbelastning eller begyndende sygdom. Du får adgang til rådgivning, behandling og støtte, der hjælper dig med at komme godt tilbage til hverdagen.
  • PFA Kritisk Sygdom: En engangsudbetaling, hvis du bliver ramt af en alvorlig sygdom som fx kræft, blodprop eller sclerose. Du kan også medforsikre dine børn under 24 år.
  • PFA Liv: En engangsudbetaling til dine nærmeste, hvis du går bort, så de er økonomisk sikret i en svær tid. Du kan også vælge at tilføje en børnepension, der sikrer dine børn økonomisk med et fast beløb indtil de når en aftalt alder, hvis du dør inden en aftalt alder.

Sådan fungerer pensionsordningen:
Hvis du arbejder under en overenskomst mellem FAF og Producentforeningen, bliver der automatisk indbetalt til din pensionsopsparing hos PFA.

 

Så meget bliver der indbetalt:

  • 9,5 % af lønnen på fiktionsproduktioner.
  • 9,2 % af lønnen på tv-produktioner.
  • 7,6 % af lønnen på kort- og dokumentarfilm.

Bemærk: Pensionsbidrag gælder ikke for overtid og tillæg.

Vigtigt for arbejdsgivere:

Når din arbejdsgiver indbetaler til pensionsordningen, skal de bruge overenskomstkode 18785 i lønsystemet. Det sikrer, at indbetalingen går korrekt til din pensionsopsparing hos PFA.

 

Fleksibilitet i din pensionsordning

  • PFA’s pensionsordning er skabt til at passe til din hverdag – også når din indkomst svinger.
    Har du en periode med usikker eller ingen indkomst, kan du holde en indbetalingspause på op til 6 måneder.
  • Pausen træder automatisk i kraft, når PFA modtager din sidste indbetaling fra en arbejdsgiver. Du vil samtidig blive orienteret om dette.
  • Dine arbejdslivsforsikringer fortsætter uændret i pausen, så du stadig er dækket.

 

Få overblik og rådgivning på Mit PFA
Mit PFA er din digitale indgang til pensionsordningen. Her kan du:

  • Få et hurtigt overblik over din pensionsopsparing og dine arbejdslivsforsikringer.
  • Modtage anbefalinger, der hjælper dig med at finde den rette balance mellem opsparing, investeringsvalg og arbejdslivsforsikringer.
  • Tilpasse din pensionsordning, så den passer til dine behov og livssituation.
  • Få adgang til værktøjer, der gør det nemt at simulere forskellige scenarier og se, hvordan de påvirker din pension.

 

Tilføj PFA Helbredssikring – hurtig behandling til en fordelagtig pris

Som medlem af FAF kan du tilføje en frivillig PFA Helbredssikring til din pensionsordning for kun 100 kr. om måneden. Med helbredssikringen får du adgang til hurtig behandling og ekstra tryghed for dig og din familie.

Læs mere og hvordan tilmelde dig HER.

 

Yderligere fordele hos PFA

  • Adgang til PFA’s attraktive lejeboliger.
  • Kurser og webinarer om fx work-life-balance og økonomisk planlægning.
  • Mulighed for at få del i PFA KundeKapital (overskudsdeling).
  • Gratis og personlig rådgivning, når du har brug for det.

 

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte PFA på 70 12 50 00.

FAF anbefaler, at du også bruger Mit PFA til at få mest muligt ud af din pensionsordning.

 

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×