fbpx

Udfordringer ved opstart af egen virksomhed

Tænker du på at starte som selvstændig eller har du allerede kastet dig ud i det? Faldgruberne er mange og de administrative forpligtigelser ligeså.

Få svar på dine spørgsmål til dagpengesystemet og få en introduktion til de regnskabs- og skattemæssige forhold du bliver nødt til at forholde dig til.

På kurset vil der både være oplæg fra FTF-A og en revisor med erfaring i rådgivning af selvstændige filmarbejder.

Aftenen har til formål at afmystificere nogen af de administrative udfordringer ved at begynde som selvstændig/regningsskriver og give et overblik over hvilke praktiske overvejelser, det er vigtigt at gøre sig.

 

  • Hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende efter a-kassens regler?
  • Kan jeg være medlem af FTF-A, hvis jeg er selvstændig?
  • Kan jeg få dagpenge, hvis jeg bliver ledig?
  • Hvad er bibeskæftigelse og kan jeg få dagpenge, hvis jeg driver dette?
  • Hvorfor være selvstændig/regningsskriver? Hvad betyder det for løn, forskudsopgørelse og selvangivelse?
  • Styr din økonomi: Bogføring og regnskab, Regnskabskrav – løbende regnskab, årsregnskab og revision, Saldi soøkonomisystem – gratis, internet baseret og enkelt, Samfundet kræver sin del – skat og Moms
  • Fakturering med moms – Indberetning af moms
  • Beregning af skat og fradrag

Målgruppe

Kurset retter sig til dig, som overvejer at starte selvstændig

virksomhed eller som allerede er i gang og har brug for at få genopfrisket eller vide mere om, hvordan skatte- og a-kasseregler kan have indflydelse på at være selvstændig inden for det

kunstneriske område.

Forudsætninger

Ingen

Tid og Sted

Onsdag d. 30. september kl. 18.30 – 21.00 i FAF, Kgs. Nytorv 21B, 3. sal, 1050 København K

Underviser

Fra FTF-A deltager konsulent Mads Tjustrup, som i mange år har undervist kunstnere i selvstændig virksomhed og a-kassen.

På regnskabs- og faktureringsdelen underviser Peter Bechlund fra firmaet Markman og Bechlund. Firmaet har specialiseret sig i revision, regnskab og forretningsservice til små og enkeltmands virksomheder.

Tilmeldingsfrist 21. september.

Pris Kurset er gratis. Kun for medlemmer af FAF.

Deltagerbegrænsning 10 personer

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×