Kurser 2026
Hos FAF tilbyder vi en lang række kurser for forskellige faggrupper.
Som medlem af FAF har du mulighed for at deltage gratis på FAF’s egne faglige kurser.
Visse kurser udbydes til alle medlemmer, mens andre er målrettet bestemte faggrupper.
AOF’s Onlineskole
Filmskolens Efteruddannelses Kurser
Kurser for scenografer
Kursus og fælles arrangement
AOF’s Onlineskole er gratis for dig, når du er medlem af FAF.
AOF’s Onlineskole er gratis for dig, når du er medlem af FAF. AOF tilbyder mange spændende kurser, som du alle har adgang til som medlem af FAF
Filmskolens Efteruddannelses Kurser
Filmskolens Efteruddannelses Kurser er desuden 1/2 pris for FAF medlemmer i 2026.
Inden du tilmelder dig skal du kontakte FAF (faf@filmtv.dk eller tlf.: 33143355) for at få oplyst den rabatkode der åbner op for den halve pris. Det resterende beløb kan der søges tilskud til.
Du har som FAF-medlem nemlig mulighed for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter og arrangementer, alt efter hvilken faggruppe du tilhører. Læs mere her
Mesteren som mellemleder
Bliv en stærkere og mere inspirerende leder for dit team på filmsettet. Gennem dette firedags kursus vil du blive introduceret til metoder og værktøjer, der vil styrke dig i at håndtere det ledelsesmæssige på en filmproduktion med fokus på kommunikation, konflikthåndtering, motivering af dit team og indsigt i dine styrker som leder.
Dato: 23. oktober (9:00) til 23. november (16:00).
Deadline for tilmelding: 24. september 2026.
Adresse: Den Danske Filmskole, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K.
Pris: 12.000 kr. (DKK 6.000 for FAF- medlemmer)
Som kunstnerisk leder (chef-funktion) på et filmset er du både kreativ og leder for andre. Det kræver en viden om at lede og motivere. Hvordan bliver man en klarere og tydeligere leder? Hvad kræver det at lede?
‘Mesteren som mellemleder’ giver dig værktøjer til at stå stærkt og klart i dit lederskab. En af forudsætningerne for at lede andre er selvindsigt: Hvad er dine forcer som leder, og hvad gør du allerede, der virker? Og hvor har du brug for metoder og værktøjer til at skabe sammenhold, retning, og motivation, samt håndtere svære samtaler konstruktivt?
Få inspiration, metoder og indsigt, der gør dig til en bedre og tydeligere leder, der skaber psykologisk tryghed i dit team, så kreativitet og samarbejde går op i en højere enhed, så man styrker hinanden i en ofte presset filmproduktion.
Hvad lærer du?
- Værktøjer, metoder og tænkemåder til at lede og kommunikere – også når det bliver svært
- Større bevidsthed om hvad du har med dig som leder og allerede er god til
- Metoder til og indsigt i at lede og motivere et team
- Større forståelse for konflikter og hvordan du håndterer dem
Hvem er kurset for?
Kurset er målrettet afdelingschefer og mellemledere på filmproduktioner. Det vil sige alle “heads of department”. Specifikt vil kurset egne sig godt til producction designere, chefscenografer, DOPs, B-fotografer, lysmestre, tonemestre med assistenter, line-producere, produktionsledere og -koordinatorer, chef-rekvisitører, chef-kostumierer, sminkører o.l. Kurset er relevant for alle, der leder op, ned og til siden.
Kurser for scenografer
Kurserne er støttet af FAF´s og DS´s kollektive rettighedsmidler – hvorfor alle scenografer/production designere med bevaret ophavsret kan tilmelde sig gratis.
Sketchup + AI.
Brug AI og få superkræfter i SketchUp! På kurset dykker vi ned i de mange nye muligheder for at visualisere, søge og optimere vha. flere nye AI-værktøjer i SketchUp 2026. Kurset er for den øvede bruger, der enten har deltaget på begynderkurset eller anvender SketchUp til daglig.
Kursus i Procreate, 2 kursusdage.
Flere scenografer anvender tegneprogrammet Procreate. På kurset vil vi dykker ned i penslernes verden og får styr på organisering og egenskaber. Vi tager også et grundigt kig på lag og masker – og arbejder intenst med tekstur og stoflighed.
Kursus og fælles arrangement
Workshop: Forebyg og håndtér stress i en travl hverdag
Lær hvordan I på arbejdspladsen kan forebygge og håndtere stress i en travl hverdag. På denne workshop vil du blive introduceret til konkrete, forskningsbaserede værktøjer, der gør det lettere at genkende stresssignaler, skabe balance og styrke trivsel, også når tempoet er højt.
Workshoppen giver dig praktiske metoder samt adgang til online-værktøjer, som du kan anvende direkte i din egen hverdag og organisation.
Identificer det, der belaster og beskytter
- Genkend stresssignalerne
- Få indblik i de forskellige årsager til stress
- Forebyg stress i teamet og tag action, når der er tegn på stress
På workshoppen fortæller journalistisk chefredaktør Kristine Korsgaard fra Altinget desuden, hvordan værktøjerne er blevet anvendt i praksis hos Altinget.
Tid og sted
8. september 2026 kl. 14:30-17:30
Adresse: Producentforeningen, Nordre Fasanvej 108 B, 3. Th., 2000 Frederiksberg
Deltagelse
Arrangementet er gratis og for medlemmer af FAF, Producentforeningen og Dansk Journalistforbund Medier & Kommunikation. Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle-princippet.
Undervisere
Annegrete Visby er cand.soc. i arbejdslivsstudier og psykologi samt arbejdslivskonsulent i Necto med over 25 års erfaring inden for ledelse, organisationsudvikling og arbejdsmiljø.
Yun Ladegaard er ph.d., erhvervspsykolog og udviklingsdirektør i Necto med mere end 15 års erfaring inden for arbejdsrelateret stress og trivsel.
VIBORG ANIMATION FESTIVAL PRÆSENTERER ÅRETS BRANCHEPROGRAM
Viborg Animation Festival inviterer den danske animations- og spilbranche til VAF Industry Days d. 10. og 11. september.
Hvis du arbejder med film eller andre visuelle medier, kan du få adgang til et væld af faglige talks, filmvisninger i biografen, netværksarrangementer, pitchkonkurrencen Pitchin’, XR-udstillinger og meget andet ved at købe en akkreditering.
Indtil 30. juni er der early bird-rabat; fuld adgang til alle festivalens aktiviteter for 395 kr.
Du kan blandt andet komme tæt på dem her:
- Flóra Anna Buda: Guldpalme- og Cristal-vindende animationsinstruktør bag kortfilmen 27
- Antonio Canobbio: Chief Creative Officer hos det amerikanske studie Titmouse – hør, hvordan man skaber et unikt visuelt DNA
- Jess Nicholls: art director, blandt andet på den Oscar-nominerede animationsfilm Flee
- Keld Reinicke: strategisk rådgiver, tager pulsen på et medielandskab i forandring – hvad venter den visuelle branche de næste fem år?
- Kurzgesagt, Cas van de Pol og Ketnipz sætter fokus på creator-økonomi
- Chris Solarski: transmedia instruktør viser, hvordan man skaber verdener, der vækker de rette følelser hos publikum
- Anders Tankred: Head of Product, Creator Tools & Ecosystem hos LEGO, fortæller om at oversætte et fysisk produkt til en digital oplevelse – fra klods til pixel
… Og meget mere!
En akkreditering giver fri adgang til alle festivalens aktiviteter i uge 37.
Programmet opdateres løbende og kan ses her: https://viborganimationfestival.dk/events
Filmprogrammet offentliggøres til sommer.
Læs mere om VAF Industry Days og køb din akkreditering her: https://viborganimationfestival.dk/branche/