fbpx

FAF: Medlemsinfo primo maj 2023

 

Producenterne bryder Fiktionsoverenskomsten

Producenterne har ikke indbetalt til FAF’s helligdagsforening. Og det er et klart brud på Fiktionsoverenskomsten, hvilket vi nu har meddelt Producentforeningen.

Producenternes manglende betaling betyder, at FAF hverken kan tilbyde helligdagsbetaling til medlemmer eller branche.

Det er en alvorlig situation. Og på trods af, at FAF siden 2021 har rykket mange af Producentforeningens medlemmer for manglende indbetalinger, så har mange stadig ikke betalt. Derfor har FAF nu taget det alvorlige skridt at meddele Producentforeningen, at overenskomsten er brudt.

Det betyder, at FAF og Producentforeningen snarest skal afholde et mæglingsmøde, så vi sikrer fremdrift i producenternes indbetalinger.

For de af jer, der søger om helligdagsbetaling betyder producenternes manglende indbetaling og overenskomstbrud følgende:

  1. FAF kan ikke yde helligdagsbetaling, før producenterne har betalt,
  2. FAFs helligdagsforening skal fyldes op, før det bliver muligt at fastlægge et udbetalingsbeløb til jer.

De producenter, der endnu ikke har betalt, sætter alle i branchen under et svært pres. For det har i forvejen været en svær tid.

På trods af den alvorlige situation opfordrer vi alle – både medlemmer og ikke – til at blive ved med at indsende anmodninger om helligdagsbetaling. Og husk venligst, at vi skal have modtaget din anmodning med dokumentation senest 3 måneder efter, helligdagen er afholdt.

Vi holder jer selvfølgelig løbende orienteret om fremskridtet, og vi forventer, at Producentforeningen kan leve op til dens forpligtigelse overfor FAF og fiktionsbranchens freelancere.

For at sikre et hurtigt resultat, har vi i FAF også besluttet at lægge et maksimalt pres på Producentforeningen, så de hurtigst muligt sørger for, at deres medlemmeroverholder den indgåede Fiktionsoverenskomst og betaler, hvad de skylder.


 

Er du klar til at modtage rettighedsmidler?

Er du rettighedshaver men har endnu ikke lagt alle dine kontrakter, aftaler eller fakturaer op for 2021, så gør det nu. Vi afvikler en opsamlingskørsel inden sommerferien for udbetalinger vedrørende 2021.

Herudover er det planen, at vi til efteråret vil udbetale rettighedsmidler for 2022. Derfor er det allerede nu en god idé at få lagt alle dine kontrakter, aftaler eller fakturaer ind i systemet og få dem tilknyttet dine udsendelser.

Husk at tjekke, at det står påført, at du har bevaret dine rettigheder. For, hvis det ikke er påført, så er det vigtigt, at du får selskabet/producenten til at godkende dine rettigheder ved at sende dem en rettighedstekst med et Copydan-forbehold, som de skal godkende med underskrift eller vi e-mail.

Du er velkommen til at kontakte mogens@filmtv.dk, hvis du har mistet din adgang til rettighedssystemet, har spørgsmål eller anden behov for hjælp.

Her er en vejledning til, hvordan du lægger kontrakter, aftaler og fakturaer samt dokumentation ind i systemet.

Og her er ophavsretsoplysningerne.

Archives by Month

Archives by Subject

FAF: Medlemsinfo primo april 2023

 

4 ud af 5 medlemsforslag vedtaget

Urafstemningen om de 5 medlemsforslag til vedtægtsændringer blev afsluttet den 3. april 2023. Der var 31 % af de stemmeberettiget som afgav deres stemme.

FAFs 2 valgledere, der blev valgt på generalforsamlingen i 2022, har efterfølgende godkendt afstemningsresultatet.

Og afstemningen resulterede i, at 4 ud af de 5 medlemsforslag blev vedtaget med 2/3 flertal af de afgivne stemmer, som FAF´s vedtægter kræver for at vedtægterne kan ændres.

De vedtagne forslag tæller:

  1. At faggruppen grip og lys (som i dag behandles som én samlet faggruppe med dertilhørende rettigheder) deles op i to selvstændige faggrupper.
  2. At FAF’s tredelte forpersonskab fremadrettet skal bestå af enten 3 ligestillede bestyrelsesmedlemmer eller af 1 forperson og 2 næstforpersoner.
  3. At bestyrelsesmedlemmer har adgang til tidligere bestyrelses- og generalforsamlingsreferater.
  4. At bestyrelsesmedlemmer har adgang til regnskabsmæssige oplysninger såsom bilag.

Forslaget om at udvide antal medlemmer i FAFs bestyrelse blev ikke vedtaget, fordi der ikke var tilstrækkeligt med ja-stemmer for forslaget.

Bestyrelsen udtaler: Medlemmernes respons viser et ønske om en bestyrelse, der arbejder med en større intern åbenhed. Der er også et ønske om mere fleksibilitet i den måde bestyrelsen kan sammensættes på og ledes. Bestyrelsen tager afstemningsresultatet til efterretning og indarbejder det i bestyrelsens videre arbejde i 2023.

De nye vedtægter ligger her.


 

FAF’s arbejdsmiljøudvalg sætter fokus

FAF´s arbejdsmiljøudvalg har nu konstitueret sig og vil bl.a. sætte fokus på det mange medlemmer henvender sig med: spørgsmål om stress og håndtering af et stort arbejdspres.

Udvalget har allerede nu besluttet at igangsætte følgende initiativer:

Udvalget vil også fastlægge en strategi og retning for arbejdet, hvor en ekstern konsulent kan hjælpe med implementering af strategien, så den kommer ud over rampen.

Da udvalget ønsker mere synlighed om arbejdsmiljøet i branchen, vil Medlemsinformationen fra FAF indeholde nyheder fra arbejdsmiljøudvalget. Herudover vil arbejdsmiljøudvalgets medlemmer blive opført på FAFs hjemmeside.

Eventuelle spørgsmål og ideer til udvalget kan rettes til Noomi Rappeport, der fungerer som sekretær for udvalget, på mail: nora@filmtv.dk.


 

FAF indgår samarbejde på spilområdet

FAF har sammen med Prosa, HK og Magistrenes fagforbund indgået et samarbejde på tværs af organisationerne for at få indflydelse på rammerne inden for spilindustrien.

Samarbejdet skulle i sidste ende udmønte sig i et samarbejde med Producentforeningen og gerne en overenskomst med deres medlemsvirksomheder på spilområdet.

FAF er derfor nu ved at udvikle en hjemmeside sammen med de andre forbund, som skal være en platform for at oplyse om forhold på spilområdet og øge bevidstheden om en branche i vækst.

Vi glæder os til at kunne lancere hjemmesiden.

Archives by Month

Archives by Subject

FAF: Medlemsinfo ultimo marts 2023

 

Banebrydende bevarelse af rettigheder på plads med TV 2

Selvstændige kan nu bevare deres rettigheder. Det er resultatet af, at vi nu – efter en langvarig dialog med TV 2 – har fået en Copydan rettighedstekst på plads. Dermed kan FAFs regningsskrivere få fast Copydanforbehold i deres kontrakter/fakturaer på alle TV 2 produktioner.

Det er fuldstændig banebrydende, fordi der hidtil kun har været rettighedsforbehold for lønmodtagere, som er baseret på overenskomstaftaler.

Er du regningsskriver? Læs mere og hvordan du gør brug af nybruddet her.


 

Udsættelse af kursusforløb – opfordring til at søge

I en tid, hvor branchen skriger på veluddannede lineproducere og produktionsfolk kan Den Danske Filmskole ikke få nok kvalificerede tilmeldte til forårets kursusforløb: Lineproducerens værktøjskasse.

Filmskolen har derfor valgt at udskyde afholdelsen af kurset til efterår/vinter 2023/24.

Alle, der har arbejdserfaring med Lineproducer opgaven og vil lære mere, opfordres derfor til at søge ind på kursusforløbet. FAF dækker 50 procent af prisen for kursusforløbet for vores medlemmer.

Datoerne for de fire moduler er nu:


 

Eksklusion af FAF-medlem

FAF´s bestyrelse har efter grundige overvejelser besluttet at ekskludere et nu tidligere medlem af FAF. Da FAF, så vidt vides, ikke tidligere har fundet det nødvendigt at ekskludere et medlem, har en ekstern advokat vurderet legitimiteten af beslutningen. Og det gælder, at eksklusionen er legitim og foretaget efter gældende vedtægter.

FAFs bestyrelse er forpligtet til at arbejde for foreningens tarv og formål. Denne forpligtelse kan i sidste ende føre til, at eksklusion af et medlem, der vurderes at forvolde foreningen skade, bliver den eneste vej frem.

Pågældende, nu tidligere medlem, er jf. vedtægterne blevet tilbudt et møde med bestyrelsen, som der dog ikke blev svaret på inden for tidsfristen. Pågældende tidligere medlem kan jf. vedtægterne indbringe sagen skriftligt for førstkommende generalforsamling.

Til grund for eksklusionen ligger der for bestyrelsen og FAF en længere periode med grænseoverskridende adfærd og udokumenterede beskyldninger fremført på sociale medier og i pressen – rettet mod navngivne personer i både bestyrelse og sekretariat.

Disse beskyldninger, har efter bestyrelsens opfattelse, i stort omfang skadet FAFs omdømme, samarbejde med øvrige aktører i branchen, samt skadet FAFs muligheder for at opnå resultater på vegne af medlemmerne i de samarbejdsorganisationer, forhandlinger og brancherelaterede fora vi indgår i, hvorfor bestyrelsen har truffet den svære beslutning af skride til eksklusion.

I et medlemsdemokrati som vores følger nogle grundlæggende forpligtelser for både mindretal og flertal, som du kan læse mere om her. Herudover er dette en god anledning til at minde om, hvad bestyrelsen i en forening som vores egentlig forvalter – og hvordan den bliver valgt. Det kan du læse mere om her.

Bestyrelsen ønsker ved samme lejlighed at pointere, at den også fremadrettet ønsker at respektere integriteten af den medlemsdemokratiske debat, herunder de kanaler, der er indrettet til samme, såsom fx faggrupper og repræsentantskab.

Derfor afstår bestyrelsen fra at deltage som privatpersoner i tråde og kommentarfelter på de sociale medier. Bestyrelsens vil derimod imødekomme eventuelle spørgsmål stillet ad de dertil indrettede kanaler, navnlig på email forpersonskabet@filmtv.dk.


 

FAF kæmper for bedre arbejdsforhold og danske produktioner

Forhandlingerne om Medieforliget står bomstille, mens alle venter på et udspil fra regeringen til en forhandling vedrørende Medieaftalens kulturbidrag.

Ved den seneste rundbordsdrøftelse sidst i marts som ViaPlay havde arrangeret fremhævede FAF igen ved deltagelse af FAFs Forpersonskab, at midlerne fra Kulturbidraget skal anvendes til at forbedre arbejds-miljøet og forholdene på danske produktioner, hvor der er ansat flest mulige danske filmarbejdere, og meget gerne i Danmark. Det er også det, FAF udtalte i Politiken.

FAFs Forpersonskab er også blevet inviteret til dialogmøde med DFI den 27.4.2023 om den kommende Filmaftale, som jo skal gælde fra 2024. Det ser vi frem til.

Archives by Month

Archives by Subject

Vejledning til regningsskrivere – banebrydende nybrud på plads

Vejledning til regningsskrivere – banebrydende nybrud på plads

 

Selvstændige kan nu bevare deres rettigheder. Det er resultatet af, at vi nu – efter en langvarig dialog med TV 2 – har fået en Copydan rettighedstekst på plads. Dermed kan FAFs regningsskrivere få fast Copydanforbehold i deres kontrakter/fakturaer, når de arbejder for TV 2.

 

Det er et banebrydende fremskridt, som vi i FAF er meget glade for.

 

TV 2 vil fremover – efter anmodning – acceptere følgende forbeholdstekst indskrevet i regningsskrivers kontrakt, såfremt funktionen er scenograf, spillefilmsklipper eller omfattet af freelance-erklæringen (dvs. journalister, billedmixere, producere, assisterende producere, cartførere, grafikere, lydteknikere, fotografer, redigeringsteknikere, linkoperatører, lysteknikere, tekstere, bibliotekarer og nyhedssekretærer):

Forbeholdstekst:

”TV 2 accepterer, at denne individuelle aftale om erhvervelse af samtlige udnyttelsesrettigheder ikke præjudicerer producentens adgang til at oppebære vederlag gennem Copydans forvaltningsstrukturer.”    

 

Som regningsskriver skal du sætte denne Copydan-forbeholdstekst ind i din kontrakt eller faktura. Kontrakten/fakturaen med rettighedsforbeholdet skal efterfølgende lægges ind i FAF´s rettighedssystem, som dokumentation. Bemærk, at TV 2 bruger betegnelsen ”producent” om alle de funktioner, TV 2 har godkendt som rettighedshavere.

 

Alle FAF´s regningsskrivere, der arbejder for TV 2 i en af de nævnte funktioner, kan bruge forbeholdsteksten til at sikre sig sine Copydan-rettigheder. FAF´s rettighedstekst kan også bruges af regningsskrivere selvom de ikke er medlem af FAF. På denne måde opnår rettighedshaverne også den størst mulige udbredelse af teksten.

 

FAF´s ambition er, at denne eller lignende rettighedstekster kan anvendes af regningsskrivere, også når de arbejder andre steder i branchen end TV 2.

 

Opfordring fra FAF

FAF opfordrer alle regningsskrivere, der er rettighedshavere til at anvende rettighedsteksten og udbrede den mest muligt.

 

Aftalen for regningsskrivere, hvor regningsskriveren betegnes som producent i TV 2 sprog, er identisk med den tilsvarende aftale, der er for freelancere på TV 2 som modtager løn – nu bare med brug af ordet producent.

 

Archives by Month

Archives by Subject

FAF: 2. medlemsinfo marts 2023

 

FAF indgår samarbejde med PFA – sådan gavner det dig

FAF har for år tilbage valgt at indgå et samarbejde med PFA som pensionsselskab. Det betyder, at FAFs medlemmer får gode vilkår, når de anvender PFA til pension. Fx får du en række forsikringer tilknyttet din pensionsordninger, fx kritisk sygdom eller nedsats arbejdsevne. Og derudover kan medlemmer af FAF tegne en billig helbredsforsikring med adgang til bl.a. psykologhjælp og genoptræning inkl. for dine børn op til 21 år.

Herudover har vi i FAF sammen med Skuespillerforbundet drøftet et forslag fra PFA om at ensarte PFA´s administration af vores 2 forbunds PFA-ordninger. Som en del af en eventuel aftale vil PFA stille et professionelt sundhedsfagligt personale af sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter til rådighed. Personalet vil kunne rådgive dig om alt fra forebyggelse og håndtering af stress – til hjælp med livsstilsændringer. FAF ser positivt på forslaget og vil undersøge det nærmere i løbet af foråret.


 

FAF støtter Dansk Filmklipperselskab (DFKS)

FAF har i en høring fra Copydan svaret, at FAF støtter Filmklipperselskabets optagelse i Copydan. FAF ser således vældig meget frem til at kunne byde DFKS velkommen i Copydanforeningerne – og ønsker at samarbejde med DFKS om en økonomisk forsvarlig uddeling af klippernes rettighedsmidler.


 

Til kamp mod stress og underskud

Stress og følelsen af at være i konstant underskud er kun blevet mere udbredt i branchen. Det var én af indsigterne, da FAFs talspersoner og arbejdsmiljø-repræsentanter holdt pizzaaften tidligere på måneden.

De fleste produktioner er underfinansierede og det sætter sig lynhurtigt i holdet, når pengene mangler til at opfylde de kreative ambitioner. Underfinansiering har været et stort problem i mange år, men desværre er det kun blevet værre, siger FAF´s repræsentanter.

FAF har nu indkaldt arbejdsmiljøudvalget til en første drøftelse og tager vores repræsentanters oplevelser med ind i drøftelserne.


 

4 gode grunde til at værne om fortroligheden i FAF

På det seneste har enkelte FAF-medlemmer spurgt til mere indsigt i bestyrelsesarbejdet. Derfor besluttede bestyrelsen allerede tilbage i februar fremadrettet at ville offentliggøre beslutningsreferater fra bestyrelsesmøderne. Dette for at imødekomme særligt interesseredes nysgerrighed på, hvad vi i bestyrelsen arbejder med.

Det er dog ikke alt, som referaterne kan indeholde, og det er der 4 gode grunde til:

  1. For at stå stærkt i overenskomstforhandlinger FAFs bestyrelse har oplevet, at referater fra bestyrelsesmøder, hvor FAFs forhandlingsposition til overenskomst-forhandlinger blev behandlet, er blevet videregivet til udenforstående – til stor skade for FAFs evne til at navigere i overenskomstforhandlinger. Bestyrelsens muligheder for at varetage medlemmernes interesse afhænger altså af, at fx information om vores forhandlingsposition ikke bliver videregivet.
  2. For at respektere ansvarsfordelingen I FAF – som i enhver anden fagforening – uddelegeres ansvaret for centrale beslutninger ved vores generalforsamling, hvor medlemmerne vælger de personer til bestyrelsen, som skal varetage foreningens formål. Det påhviler således bestyrelsen at behandle og foretage centrale beslutninger – store som små. Eventuel utilfredshed med disse beslutninger kan formidles ved generalforsamling og evt. føre til valg af nye bestyrelsesmedlemmer.
  3. For at opdyrke intern fortrolighed At bestyrelsen er velfungerende og tilpasningsdygtig afhænger af intern tillid og et fortroligt rum, hvor overvejelser frit kan bringes på banen. Det svarer til, hvad der kendetegner en sund arbejdskultur i enhver anden organisation. Hvis alt blev lagt til frit skue ville det skade den interne fortrolighed.
  4. Beslutningsdygtighed og mobilitet Det er vigtigt for foreningen at kunne agere effektivt og handlekraftigt, når det påkræves. Det er netop derfor, at de løbende driftsbeslutninger træffes af den medlemsvalgte bestyrelse – og ikke fx sendes til høring hos medlemmerne.

Det er bestyrelsens ønske at vedholde denne effektivitet – og medfølgende respekt for de forskellige beslutnings- og vidensniveauer.

Archives by Month

Archives by Subject

Når eksklusion er en forpligtelse

Når eksklusion er en forpligtelse

 

At være en del af en fagforening indebærer at arbejde sammen mod fælles mål og værdier, der sikrer gode arbejdsvilkår og støtte til alle medlemmer. Desværre er der situationer, hvor nogle medlemmer ikke agerer i overensstemmelse med disse mål og værdier, hvilket kan skade fællesskabet og organisationen. I sådanne tilfælde kan man som organisation blive nødt til at træffe den svære beslutning om at ekskludere et medlem.

 

Det er aldrig nemt at ekskludere et medlem, men nogle gange er det nødvendigt for at beskytte organisationens formål og sikre et sundt medlemsdemokrati. Her er 5 grunde til, at det kan være nødvendigt at ekskludere et medlem.

 

  1. Krænkende adfærd: Hvis et medlem optræder krænkende over for andre, skader det fællesskabet. Eksklusion kan være nødvendig for at skabe tryghed og sammenhold.

 

  1. Brud på regler: Når medlemmer overtræder foreningens regler, kan det true organisationens integritet. Eksklusion sikrer, at alle følger de samme retningslinjer.

 

  1. Illoyalitet: Hvis et medlem arbejder imod foreningens mål, kan det underminere fælles interesser. At ekskludere sådanne medlemmer er nødvendigt for at bevare fokus og retning.

 

  1. Ulovlig aktivitet: Når medlemmer deltager i ulovlige aktiviteter, er eksklusion uundgåelig. Fagforeningen skal overholde loven og beskytte sit omdømme.

 

  1. Konstant konflikt: Hvis et medlem konstant skaber konflikt og splittelse, kan det forringe foreningens anseelse samt medlemsdemokrati. Eksklusion hjælper med at genoprette ro og samarbejde.

 

Selvom eksklusion er en svær beslutning, er det vigtigt at huske, at organisationens overordnede formål er at tjene medlemmernes interesser og skabe gode arbejdsvilkår. Når et medlems handlinger kompromitterer dette formål, er eksklusion den eneste løsning. Det er faktisk en forpligtelse.

 

Således rummer FAFs vedtægter også en bestemmelse omkring eksklusion. Den lyder som følger:

 

Paragraf 7.
stk. 3.

Eksklusion kan ske:

Stk. 4.

Stk. 5.

Archives by Month

Archives by Subject

Sådan arbejder en bestyrelse i en fagforening

Sådan arbejder en bestyrelse i en fagforening

 

Bestyrelsen er kernen i enhver fagforening – det gælder også i FAF. Men hvordan fungerer bestyrelsen, og hvad er dens opgaver? Her er en kort gennemgang af, hvordan en bestyrelse arbejder i en medlemsdemokratisk fagforening.

 

  1. Valgt af medlemmerne: Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, hvor medlemmerne samles og har stemt på de kandidater, der stiller sig til rådighed. Denne proces sikrer demokratisk legitimitet og repræsentation af medlemmernes interesser.

 

  1. Varetager løbende beslutninger: Bestyrelsen træffer beslutninger på vegne af medlemmerne og varetager organisationens daglige politiske og økonomiske drift. Medlemmerne uddeler ansvaret for at træffe nødvendige valg til bestyrelsen.

 

  1. Strategi og målsætning: Bestyrelsen udarbejder og fastlægger fagforeningens strategi og målsætninger. Dette omfatter prioriteringer og ressourcefordeling, der sikrer en effektiv drift og arbejde for medlemmernes interesser.

 

  1. Finansiel ansvarlighed: Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre en sund økonomi i fagforeningen. Dette indebærer budgetlægning, overvågning af indtægter og udgifter samt rapportering til medlemmerne.

 

  1. Kommunikation med medlemmerne: Bestyrelsen holder medlemmerne informeret om fagforeningens arbejde, beslutninger og resultater. Effektiv kommunikation styrker tilliden mellem medlemmerne og bestyrelsen.

 

  1. Overholdelse af regler og love: Bestyrelsen skal sikre, at fagforeningen overholder gældende love og regler, samt organisationens vedtægter. Dette beskytter fagforeningen og dens medlemmer mod juridiske problemer og konflikter.

 

  1. Konflikthåndtering: Bestyrelsen er ansvarlig for at håndtere interne og eksterne konflikter. Dette omfatter mediationsprocesser og eventuelle nødvendige skridt, såsom eksklusion af medlemmer, hvis det er nødvendigt for at beskytte organisationens formål.

 

  1. Overenskomstforhandlinger: Bestyrelsen beslutter typisk, hvordan fagforeningen stiller sig i forhold til konkrete overenskomstforhandlinger. Resultatet af disse bliver typisk først vedtaget efter en urafstemningen blandt foreningens medlemmer, som det også gør sig gældende i FAF.

 

En velfungerende bestyrelse er afgørende for en stærk og effektiv fagforening. Og kort sagt er det bestyrelsens vigtigste formål at skabe en sund organisation, der repræsenterer og arbejder for medlemmernes bedste interesser.

Archives by Month

Archives by Subject

De 6 vigtigste spilleregler i et medlemsdemokrati

De 6 vigtigste spilleregler i et medlemsdemokrati

 

Som enhver anden fagforening er FAF en medlemsdemokratisk organisation, hvilket vil sige, at alle vores beslutningsrum er organiseret efter demokratiets spilleregler. Demokratiet er som bekendt den værste styreform – bortset fra alle de andre, som er blevet prøvet, sagde Winston Churchill så berømt.

 

Og ja, demokratiet er måske nogle gange besværligt, men et velfungerende demokrati sikrer, at både flertal og mindretal bliver hørt og kan influere beslutninger. At et medlemsdemokrati, som fx FAFs vedbliver at være velfungerende, stiller imidlertid nogle grundlæggende krav – til både flertal og mindretal.

 

Her er flertallets 3 vigtigste forpligtelser:

  1. Lytte og inkludere: Flertallet bør lytte til mindretallets synspunkter og inkludere dem i beslutningstagningen. Dette sikrer en bred repræsentation af medlemmernes interesser og styrker beslutningernes kvalitet.
  2. Respekt og tolerance: Flertallet skal respektere mindretallets ret til at udtrykke deres holdninger og meninger, selvom de måske ikke er enige. Tolerance over for forskellige synspunkter er afgørende for et sundt demokrati.
  3. Saglighed og debat: Flertallet bør basere sine beslutninger på saglige argumenter og være villig til at ændre mening afhængig af, hvordan debatten udvikler sig.

 

Her er mindretallets 3 vigtigste forpligelser:

 

  1. Respektere flertallets beslutninger: Selvom mindretallet har ret til at udtrykke deres holdninger og kæmpe for deres synspunkter, er det vigtigt at respektere flertallets beslutninger, når de er truffet. Så man sammen arbejder for fagforeningens bedste.
  2. Konstruktivt bidrag: Mindretallet bør bidrage konstruktivt til debatten ved at præsentere alternative løsninger og argumenter på en respektfuld og velunderbygget måde.
  3. Samarbejde og engagement: Mindretallet skal være engageret og samarbejdsvilligt, så fagforeningen som helhed kan arbejde sammen mod fælles mål og interesser.

 

Ved at overholde disse forpligtelser sikrer både flertallet og mindretallet, at medlemsdemokratiet i fagforeningen fungerer effektivt og repræsenterer alle medlemmers interesser. Dette skaber en stærk, inkluderende og sammenhængende organisation, der kan arbejde for at forbedre arbejdsforholdene for alle medlemmer.

 

Ved at deltage aktivt og respektfuldt i vores fagforenings demokrati – uanset om vi er i flertal eller mindretal – tager vi ansvar og bidrager til at skabe en bedre fremtid for os alle.

Archives by Month

Archives by Subject

4 grunde til, at fortrolighed og tillid er afgørende i enhver bestyrelse

4 grunde til, at fortrolighed og tillid er afgørende i enhver bestyrelse

 

En velfungerende bestyrelse er afgørende for enhver fagforening, og noget af det mest grundlæggende er fortrolighed og tillid mellem medlemmerne. Her er 4 grunde til, at det er afgørende at opretholde fortrolighed og arbejde tillidsfuldt i en bestyrelse, samt konsekvenserne af ikke at gøre det:

 

  1. Beskyttelse af medlemmernes privatliv: Bestyrelsesmedlemmer kan få adgang til følsomme oplysninger om fagforeningens medlemmer. At opretholde fortrolighed beskytter medlemmernes privatliv og sikrer, at personlige oplysninger ikke falder i de forkerte hænder.

 

  1. Bevarelse af organisationens integritet: Fortrolighed sikrer, at fagforeningens beslutningsprocesser forbliver interne og beskyttede. Læk af informationer kan fx skade samarbejdsmuligheder med andre organisationer. Tillid mellem bestyrelsesmedlemmerne er afgørende for at sikre, at alle arbejder sammen mod fælles mål og ikke modarbejder hinanden.

 

  1. Fremme af åben og ærlig kommunikation: Tillid og fortrolighed giver bestyrelsesmedlemmer mulighed for at udveksle ideer og meninger frit, uden frygt for repressalier eller offentlig eksponering. Tillid og fortrolighed styrker bestyrelsens muligheder for at træffe informerede og velovervejede beslutninger.

 

  1. Fastholdelse og tiltrækning af talent: En velfungerende bestyrelse præget af samarbejde, intern fortrolighed og tillid kan nemmere tiltrække og fastholde engagerede og dygtige medlemmer. Udfordringer med fortrolighed og tillid kan afholde potentielle bestyrelsesmedlemmer fra at engagere sig i organisationen.

 

For enhver bestyrelse er det således afgørende at sikre fortrolighed blandt bestyrelsens medlemmer . Dette kræver en løbende indsats, herunder klare retningslinjer for kommunikation, etablering af et miljø præget af åbenhed og respekt samt konsekvent opfølgning på eventuelle overtrædelser af fortrolighed og tillid.

 

Ikke mindst derfor udarbejder enhver ny bestyrelse som regel en forretningsorden, der i tillæg til foreningens vedtægter regulerer, hvordan ethvert bestyrelsesmedlem forventes at varetage det betroede hverv.

Archives by Month

Archives by Subject

5 former for grænseoverskridende adfærd – og konsekvenserne for et sundt debatmiljø

5 former for grænseoverskridende adfærd – og konsekvenserne for et sundt debatmiljø

Grænseoverskridende adfærd er et stigende problem både offline og online. I FAF ønsker vi et sundt og mangfoldigt debatmiljø, hvor medlemmerne har lyst til at tage del.

Derfor har vi lavet denne artikel. Den beskriver fem typer af grænseoverskridende adfærd. Og deres negative indflydelse på et sundt debatmiljø.

 

  1. Personlige angreb: Når debattører angriber hinandens personlige karakteristika, i stedet for at fokusere på selve emnet, bliver debatten hurtigt utryg og fjendtlig. Det kan føre til, at nogle medlemmer undgår debatten og begrænser mangfoldigheden af perspektiver.

 

  1. Mobning og trusler: Mobning og trusler er ikke kun skadelige for de personer, der udsættes for dem, men også for hele debatklimaet. Når medlemmer føler sig utrygge, bliver det svært at opretholde en konstruktiv og respektfuld debat.

 

  1. Diskrimination og fordomme: Diskriminerende ytringer og fordomsfulde bemærkninger kan skabe en ekskluderende og usund atmosfære. Det kan føre til, at medlemmer fra forskellige baggrunde ikke føler sig velkomne. Det vil begrænse mangfoldigheden af perspektiver i debatten.

 

  1. Overtrædelse af privatlivets fred: At dele personlige oplysninger om andre uden deres samtykke er en alvorlig form for grænseoverskridende adfærd. Det kan resultere i, at medlemmer føler sig udsatte og usikre. Det underminerer tilliden og samarbejdet.

 

  1. Afsporing af debatten: Når nogle medlemmer bevidst afsporer en debat ved at introducere irrelevante emner eller opildner til konflikt, underminerer det en konstruktiv udveksling af synspunkter og fører til en dårligere debatkvalitet.

 

For at opretholde en konstruktiv og respektfuld dialog er det vigtigt, at alle medlemmer engagerer sig i samtalen på en hensynsfuld og empatisk måde. Og her er tre forslag til, hvordan vi alle kan stå sammen om at fastholde FAFs sunde debatmiljø:

  1. At vi opfordrer hinanden til at lytte og forstå andres synspunkter – også, når vi er uenige.
  2. At vi er gode til at hjælpe hinanden med at sætte grænser.
  3. At gøre os i FAF opmærksomme på, hvis du som medlem føler, at debattonen er begyndt at skride.

Ved at tage disse skridt kan vi sammen arbejde på at skabe et endnu mere inkluderende og respektfuldt debatmiljø, hvor alle medlemmer føler sig inviterede til at deltage – og kan gøre det på en tryg måde.

Archives by Month

Archives by Subject

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×